Arkiv

16. august 2024

Jan Trige Rasmussen fra Aarhus Universitet præsenterer data fra det afsluttede projekt ’Nye fosfolipidholdige fraktioner i mælk – PHLIP’ i Mælkeritidende. Forskningsprojekt har kortlagt forekomst og bioaktivitet af en relativt nyopdaget form for fosfolipid-strukturer i mælk, kaldet ekstracellulære vesikler. Du kan læse nærmere om resultaterne her.

26. august 2024

Resultaterne fra projektet ’Mælks betydning i underernæring - er det lactose eller protein?’ er blevet præsenteret af Mark Manary og kollegaer i Mælkeritidende. Projektets formål var at klargøre virkningen af laktose og mælkeproteiner på behandling af moderat og akut underernærede børn for at bestemme de optimale sukkertyper og proteiner i kosttilskud til børnene. Læs om resultaterne her.

2. september 2024

Resultater fra Improve Dairy Life-projektet er blevet præsenteret i Mælkeritidende. Dette er et forskningsprojekt med forskere fra Københavns Universitet og Arla Foods. Formålet med projektet var at identificere og karakterisere fordærvelsesgær, samt at undersøge hvorledes deres vækst og fordærv påvirkes af produktionsvilkår, mælkematrixen, interaktioner med starterkulturer og opbevaringsforhold. Du kan læse mere om resultaterne her.

9. september 2024

Benedicte Grenov og kollegaer fra Københavns Universitet har præsenteret deres resultaterne fra projekt ’Mælk og mikrobiota dysbiose i underernærede børn’ i Mælkeritidende.  Studiet har undersøgt effekter af mælkeprotein og vallepermeat på tarmmikrobiomet hos ugandiske børn med hæmmet højdevækst. Se resultaterne her.

23. august 2023

MicroTool projektet præsenteres i Mælkeritidende og er et forskningsprojekt med forskere fra Syddansk Universitet i samarbejde med Arla Foods og IFF. Formålet med projektet er at udvikle en værktøjskasse, baseret på avanceret mikroskopi for at forstå, hvordan fysisk stabilitet og ustabilitet vises på mikro- og nanoskala i mejeriprodukter, og hvordan man styrer det. Læs artiklen her.

25. august 2023

Esben Skipper Sørensen fra Aarhus Universitet introducerer det nye projekt ’Mineral mælk – mælkeprotein og optag af zink, jern og magnesium’ i Mælkeritidende. Projektets formål er at undersøge og dokumentere, hvorledes mælkeproteiner kan bidrage til transport og optag af de livsnødvendige mineraler zink, jern og magnesium. Du kan læse nærmere om projektet her.

29. august 2023

Milena Corredig fra Aarhus Universitet præsenterer PROFLEX projektet i Mælkeritidende. Projektet har til formål at bidrage til viden om produktion af blandingsprodukter ved at opnå forståelse af strukturdannelsen i multifase fødevarematricer, indeholdende proteiner fra både mælk og planter samt fedtstoffer. Se artiklen her.

31. august 2023

Slutrapporterne for en del MFF-projekter er nu blevet publiceret og kan findes under MFF slutrapporter. Disse studier dækker forskning inden for fødevaresikkerhed, sundhed & ernæring samt teknologi. Du vil i de forskellige rapporter kunne læse om:

Studiet ’InBrine’ har undersøgt betydningen af saltlagernes mikrobielle sammensætning, samt de positive effekter af naturligt forekommende mikroorganismer på smagsudvikling og hæmning af skimmelvækst. Læs om studiet og dets resultater her.

Et andet studie har kigget på små børns kognitive udvikling og deres vitamin B12-niveau i den periode, hvor kosten ændrer sig, når de går fra modermælk til familiens kost. Find rapporten her.

Du vil også kunne læse om resultaterne fra studiet ’Sund graviditet – sundt barn’, der har kigget på en optimal nordisk hverdagsmad til gravide, for at varetage egen sundhed og understøtte udviklingen af et sundt barn. Læs her om konklusionerne fra studiet.

Et studie ved navn ’I’m Still standing’ har undersøgt forekomsten af proteinunderernæring og forebyggelsen af fysisk skrøbelighed hos 80+ årige hjemmeboende borgere ved hjælp af mælkebaseret protein. Læs rapporten her.

BETAFRAG-projektet har arbejdet på at lave nye og innovative ingredienser indeholdende beta-kaseinfragmenter ved at levere ny viden om dannelse af β-kaseinfragmenter i mælk, når mælkens proteiner nedbrydes. Denne proteolytiske nedbrydning kan have både ønskede og/eller utilsigtede effekter, samt eventuelt påvirke osteudbyttet. Find rapporten her.

Et andet studie har arbejdet på at optimere smagsdannelse i hårde oste. Projektet har derfor fokuseret på at finde løsninger, der tillader, at mesofile starterkulturer kan benyttes ved højere eftervarmningstemperaturer. Du kan læse resultaterne fra dette studie her.

AUROMA-studiet har fokuseret på at optimere målingen af aromastoffer i mejeriprodukter. Formålet har derfor været at skabe en detaljeret og billig software, der er lettilgængelig for alle og som kan bruges til at optimere og kontrollere kvaliteten af forskellige mejeriprodukter. Læs resultaterne fra studiet her.

Du kan også læse om studiet ’MetaCheese’ som har udviklet værktøjer til at forstå og ændre ostemikrobiomet i en ønsket retning, hvorved andelen af fejlbehæftede oste kan mindskes. Find rapporten her.

Studiet ’Big Cheese Data’ har udviklet en metode, der ikke blot tillader måling på alle oste i et produktionsparti, men også kan beskrive variationen inde i den enkelte ost uden at tage prøver. Du kan læse om projektet og dets resultater her.

Endelig vil du også kunne læse om studiet ’Plasmin-fri Mejeri’ der har arbejdet med at udvikle en ny kromatografisk teknologi til fjernelse af plasminaktivitet fra mejeriprodukter, og brugen af denne til produktion af nye produkter. Slutrapporten fra dette projekt kan findes her.

3. januar 2022

Steen Bendix Haugaard og hans projektgruppe har i projektet "CutDM Hypo" kigget på, hvordan en kost med lavere indhold af kulhydrater end den normalt anbefalede diabetikerkost påvirker patienter med type 2 diabetes. Resultaterne af projektet er bragt i Mælkeritidende og kan læses HER. 

26. februar 2022

Så har MFF-bestyrelsen evalueret de 17 interessetilkendegivelser, som kom ind i slutningen af november 2021.

Bestyrelsen har fagligt prioriteret følgende projekter:

Sjurdur F. Olsen, Statens Serum Institut: Indtag af mælk i en landsdækkende dansk fødselskohorte (MACH)
Formål: At undersøge, om der er en sammenhæng mellem indtag af mælk og børns vækstmønster, risiko for knoglebrud og risiko for type 1 diabetes. Desuden undersøges om indtag af økologisk mælk er forbundet med lavere cancerrisiko hos børn. En stor dansk og en norsk fødselskohorte danner grundlag for undersøgelserne.

Christian W. Heegaard, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet: Fokus på mælk til gravide og ammende vegetarer
Formål: At undersøge, hvor effektivt den daglige mælk bidrager til en forbedret jod- og jernstatus hos gravide og ammende vegetarer, samt hvorvidt mælkens indhold af vitamin B12 beskytter kroppen mod oxidativt stress under graviditeten.

Clarissa Schwab, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet: Sundhedsmarkører for mælkeindtag (BioDairy)
Formål: At generere en platform af værktøjer, der vil hjælpe med at identificere mikrobielle og immunologiske biomarkører for effekter af at spise fermenterede mælkeprodukter.

Lukasz Krych, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet: Kvalitetsmodellering via genomiske analyser (Cassandra)
Formål: At etablere et system til at forudsige specifikke aroma/smagsforbindelser i mejeriprodukter baseret på stammeniveau-karakterisering ved brug af ”long-read” sekventering, bioinformatik baseret på komplette genomer og multivariat dataanalyse.

Karsten Olsen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet: Hvordan ost kan fremme en grøn spiseadfærd
Formål: At undersøge, hvorledes naturligt forekommende umami- og kokumi-smagskomponenter og frie fedtsyrer i ost kan være med til at gøre plantebaserede måltider mere smagfulde og foretrukne hos forbrugere.                 

Milena Corredig, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet: Membranoverfladeegenskabers effekt på MCI-funktionalitet og mælkefraktionering (SURFMILK)
Formål: At afklare, om MCIs sammensætning, struktur og funktionalitet påvirkes af den valgte membrantype og procesforhold under selve fraktioneringen.

Serafim Bakalis, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet: Minimering af miljøpåvirkningen ved in-situ rengøring (cleaning in place) (SmartClean)
Formål: At udvikle validerede modeller, der muliggør optimering af CIP-processer (Cleaning in Place) i mejeriindustrien.

Christian Solem, DTU Fødevareinstituttet: Sikre mejeriprodukter gennem mikrobielle synergier (SIKKER)
Formål: At undersøge potentialet i at benytte in-situ produceret reuterin til at forhindre uønsket mikrobiel vækst i mejeriprodukter.

Susanne Knøchel, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet: Sikker fermentering af mejeri-og plantebaserede matricer (SaFeMix)
Formål: At identificere kontrolstrategier for B. cereus i blandede mejeri-/plante-fermenteringer.

Du vil i den kommende tid kunne læse mere om projekterne efterhånden som de rigtigt kommer i gang.

5 marts 2022

Lilia Ahrné introducerer projektet PROCALCIUM i Mælkeritidende. Projektet kigger på, hvordan calciumdynamikkerne i mælken kan påvirkes af fremstillingsmetoderne. Dermed er det muligt at påvirke  tekstur og funktionalitet i de endelige produkter, fx i ost. Se artiklen HER.  

25. marts 2022

Den iboende variation i mælkens sammensætning rummer både muligheder og udfordringer – nemlig muligheder for differentiering og udfordringer med variationer i produktionen, som skyldes mælkeråvaren.
Viden om variationsbredden i silomælken giver muligheder for produktudvikling og gør det endvidere muligt at tage højde for variationer i mælkens sammensætning og løbende tilpasse forarbejdningsprocessen, så man altid opnår optimal sammensætning i slutproduktet.

En stor andel af den producerede mælk anvendes desuden til specialiserede produkter som fx modermælkserstatning og ingredienser, som kræver en meget veldokumenteret sammensætning, og hvor selv små variationer i mælkens sammensætning kan påvirke produkternes dokumentation.

Mødet tager afsæt i de foreløbige resultater fra DANMILK-PROJEKTET, der ledes af Aarhus Universitet. Har du lyst til at blive klogere på mælkens sammensætning, så tilmeld dig workshoppen torsdag den 21. april 2022. Workshoppen finder sted i Agro Food Park, Skejby fra kl. 12.30-16.45. 

SE HELE PROGRAMMET HER.

17. april 2022

Fergal Rattray fra Københavns Universitet har nu skrevet en artikel til Mælkeritidende om resultaterne fra Pushlim-projektet. Læs mere HER. 

12. juli 2022

Jan Trige Rasmussen fra Aarhus Universitet har nu skrevet om resultaterne fra BETAFRAG-projektet i Mælkeritidende. Læs mere HER. 

30. september 2022

Mejeribrugets ForskningsFond er nu klar med en ny strategi, der dækker perioden 2022-2026.

Du kan læse den på dansk her, og vil du hellere læse den på engelsk, så klik her.

Vi glæder os til at være med til at være med til at sætte gode projekter i søen i den kommende strategiperiode. 

30. september 2022

MFF er atter klar med et nyt call. Ansøgningsfristen er torsdag den 1. december 2022. For mere information om ansøgningsproceduren og ansøgningsskemaer, se HER. 

22. januar 2021

Lektor Finn Kvist Vogensen er projektleder på et nyopstartet projekt , hvor KU FOOD undersøger muligheden for at bruge matematiske modeller til at forudsige problemer med
bakteriofager på ostemejerier. Projektgruppen har skrevet en startartikel i Mælkeritidende, hvori projektet beskrives nærmere. Du kan finde artiklen HER. 

22. januar 2021

Mette Hansen er projektleder på projektet 'Morgenmad til unge piger - Ny-start', der undersøger hvilken betydning morgenmadsvalg har for helbredet. Statens husholdningsråd kørte i 1980’erne en kampagne under mottoet ”Du bliver hvad du spiser”. Dette projekt vil klarlægge, om dette også gælder for valget af morgenmad. Du kan læse nærmere om projektet HER.

22. januar 2021

Forskningsprojektet Improve-Dairy-Life ledt af Professor Lene Jespersen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, vil udfordre mejeriindustrien til at få bugt med uønsket gærvækst gennem en bedre forståelse for gær, deres vækstbetingelser og kontaminationsveje. Læs nærmere om projektet HER.

22. januar 2021

Professor Rasmus Bro, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet og hans projektgruppe undersøger, hvordan kunstig intelligens gør det muligt at automatisere og forbedre kemiske analyser dramatisk. Læs nærmere om projektet HER.

22. januar 2021

Ulla Kjer har skrevet en artikel om den nyeste ansøgningsrunde i Mejeribrugets ForskningsFond, der med sine 36 ansøgninger satte en ny rekord for modtagne projektforslag. Læs nærmere om, hvilken rolle klima og bæredygtighed kommer til at spille ved udvælgelsen. Find artiklen HER.

9. februar 2021

I januar 2021 evaluerede MFF-bestyrelsen de 36 interessetilkendegivelser de modtog i efteråret 2020. Niveauet var højt igen i år, og det var ikke nemt at vælge imellem projekterne.

Bestyrelsen har fagligt prioriteret følgende projekter:

Nina Rica Wium Geiker, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet: Fermenterede mejeriprodukter og metabolisk syndrom (FerMetS)
Formål: At undersøge effekten af at inkludere yoghurt som en del af den daglige kost på leverfedt, kardiometaboliske risikofaktorer, glukosemetabolisme og tarmmikrobiota.

Bente Kiens, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet: Specielle sundhedsforbedrende fedtsyrer i mælk (SMIL)
Formål: At udvikle en metode til fremstilling af sundhedsfremmende mælkefraktioner, hvis mekanisme og effekt derefter undersøges i forhold til overvægt og type 2 diabetes.

Esben Skipper Sørensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet: Mælkeprotein og optag af zink, jern og magnesium (Mineral Mælk)
Formål: At undersøge, hvorledes mælkeprotein i form af valleproteinkoncentrater, specifikke oprensede mælkeproteiningredienser, som osteopontin og alfa‐laktalbumin, samt protein i en kompleks mælkematrice kan øge biotilgængelighed og optag af zink, jern og magnesium. Dette sammenlignes med optag i plantebaserede matricer.

Paw Dalgaard, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universi-tet: Mejeri-prædiktionsværktøj (Bacillus-Predict)
Formål: At udvikle og validere nye, prædiktive modeller for vækst, vækstgrænse og sporedannelse af Bacillus cereus. En ny modelleringteknik anvendes sammen med de udviklede vækstmodeller til forudsigelse af sporedannelse for B. cereus under forarbejdning og lagring.

Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet: ”CleanMilk” fra in vitro kultiverede mælkeceller
Formål: At undersøge fordele og ulemper ved at benytte in vitro-dyrkede mælkeceller til produktion af ”mælk”.

Adam Cohen Simonsen, Institut for Fysik, Kemi & Farmaci, Syddansk Universitet: Mikroskopi til øget stabilitet af blandingsprodukter (MicroTool)
Formål: At levere en værktøjskasse baseret på avanceret mikroskopi for at forstå, hvordan fysisk stabilitet og ustabilitet vises på mikro- og nanoskalaniveau i mejeriprodukter, og hvordan man styrer det.

Fergal P. Rattray, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet: Funktionelle planteproteiner som ostemasse (PlantCurd)
Formål: At udvikle en produktionsproces for plante- og mælkebaserede ”oste”.

Du vil i den kommende tid kunne læse mere om projekterne efterhånden som de rigtigt kommer i gang.

1. marts 2021

Projektleder Professor Søren Balling Engelsen, KU FOOD, og hans projektgruppe har i projektet 'REWARD' arbejdet på at bibringe den nødvendige viden til at bringe dansk fødevareproduktion tættere på 100% bæredygtighed – closed factory – hvor vandindtag mindskes eller helt elimineres ved at genbruge procesvandet. Projektet er afsluttet og der er publiceret en slutartikel i Mælkeritidende, der kan findes HER.

En slutrapport om projektet findes desuden HER.

1. marts 2021

Professor Thomas Thymann, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet er gået i gang med at undersøge mælkefedtets betydning for vækst, hjerne og immunitetsudvikling i tidligt liv. Det har han skrevet en startartikel om til Mælkeritidende. Den kan læses HER. 

1. marts 2021

Ét års dagligt indtag af valleprotein forbedrer ikke muskelmasse og funktionsevne hos raske ældre alene – der skal træning til, viser forskningsprojektet CALM ledt af Søren Reitelseder. Læs nærmere om projektets resultater i slutartiklen publiceret i Mælkeritidende. Du finder artiklen HER.

En slutrapport om projektet findes desuden HER.

2. marts 2021

Anne Marie Beck og hendes forskningsgruppe har afsluttet projektet PEOP, der undersøgte, om et øget proteinindtag i form af mælkebaserede, protein-tilskudsdrikke kunne forstærke den gavnlige effekt af styrketræning hos ældre patienter over 70 år. Forsøget foregik under indlæggelse samt 12 uger efter udskrivelse. 

En slutrapport om projektet og dets resultater findes HER.

2. marts 2021

Mark Manary har afsluttet sit projekt, hvor hans projektgruppe sammenlignede effektiviteten af en proteinkvalitetsoptimeret klar-til-brug supplerende diæt (RUSF) med en isonitrogen-kontrol RUSF i behandlingen af moderat, akut underernæring (MAM). 

Projektets resultater er blevet samlet i den netop offentliggjorte slutrapport, der findes HER.

5. marts 2021

Leif Skibsted og hans projektgruppe afsluttede i August 2020 projektet 'Super Calcium'. Formålet med Supercalcium-projektet var at udnytte et restprodukt fra ostefremstilling og forarbejdning af valle til fremstilling af nye typer snacks og drikke med høj tilgængelighed af calcium.

En slutrapport om projektets resultater er blevet udgivet og kan findes HER. 

5. marts 2021

Et projekt udført af forskere på Københavns Universitet i samarbejde med Chr. Hansen har haft til formål at designe et nyt enzym, CasGase, til mejeriindustrien. CasGase er tiltænkt brug ved fældning af ikkehydrolyseret kasein.

Læs om resultaterne i slutrapporten. Find rapporten HER.

5. marts 2021

Paw Dalgaard og hans forskningsgruppe har afsluttet projektet, hvis formål var at udvikle og validere nye prædiktive modeller for vækst og vækstgrænse af Listeria monocytogenes således, at de kan bidrage til produktudvikling, risikovurdering og dokumentation af fødevaresikkerhed for mejeriprodukter.

Læs om resultaterne i slutrapporten, der findes HER.

30. marts 2021

Lektor Marianne Hammershøj fra Fødevareinstituttet, Aarhus Universitet har stået bag projektet ”Forbedret funktionalitet af mejeriprodukter ved anvendelse af nye procesteknologier - forståelse af molekylære ændringer ved hydrodynamisk og akustisk kavitation”, der nu er afsluttet. Resultaterne viser, at der kan opnås forbedret funktionalitet af mejeriprodukter ved anvendelse af nye procesteknologier - og projektet har givet forståelse af molekylære ændringer ved hydrodynamisk og akustisk kavitation. Læs slutartiklen fra Mælkeritidende HER.

22. april 2021

Professor Lilia Ahrné fra Institut for Fødevarevidenskab har begået en fin startartikel til Mælkeritidende, der handler om GELCOOK-projektet. Formålet med projektet er at belyse baggrunden for strukturudviklingen i varme- og syreinducerede mælkegeler, hvordan strukturen påvirker stegbarheden og den sensoriske oplevelse af komælksbaserede mælkegeler. Du kan læse artiklen HER.

22. april 2021

Professor Søren Balling Engelsen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet står bag projektet "MilkStreamValue", der skal grave ned i hvordan lavmolekylære forbindelser i mælke- og mejeriprodukter kan være en potentiel kilde til yderligere værdiskabelse. Forskergruppen har skrevet en fin startartikel i Mælkeritidende. Den kan læses HER. 

22. april 2021

Seniorforsker Jan Trige Rasmussen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet står bag PHLIP-projektet, som kigger på forekomst og biologiske egenskaber af naturlige nano-vesikler i mælk. Hans gruppe har nu skrevet en informativ startartikel om projektet til Mælkeritidende. Den kan læses HER.

22. april 2021

Professor Tom Gilbert fra GLOBE-Instituttet, Københavns Universitet står i spidsen for MetaCheese-projektet, som graver sig ned i hvordan vi kan bruge omics-teknologi til at kigge på osteproduktion og særligt modningen og smagsdannelsen. Der er nu skrevet en startartikel til Mælkeritidende, som kan læses HER.  

25. maj 2021

Milena Corredig, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet er i spidsen for FILTRATE-projektet, hvis formål er at forstå hvordan processering påvirker mælkeproteinkoncentrater, at klarlægge de mest kritiske procesbetingelser samt at finde muligheder for at udnytte dem i industriapplikationer. Gruppen bag projektet har skrevet en introduktion til projektet til Mælkeritidende. Den kan du læse HER.

25. maj 2021

Laktose og protein er nogle af de mælkebestanddele, der er vigtige for behandlingen af moderat, akut underernæring (MAM), da de påvirker mave-/tarmsundheden. Dog er der fortsat en usikkerhed omkring de optimale sukkertyper og proteiner til brug i de levnedsmidler, der gives som kosttilskud til MAM-ramte børn. Milk Matters-projektet vil forsøge at klargøre virkningen af laktose og mælkeproteiner på behandling af MAM-ramte børn for at bestemme de optimale sukkertyper og proteiner i de kosttilskud, der gives til MAM-børn. Mark Manary fra Project Peanut Butter står for projektet. Læs hans introduktion til projektet HER. 

17. juni 2021

Nina Geiker, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet har stået i spidsen for et projekt, hvis mål var at undersøge, hvordan optimal kost og vægtøgning under graviditeten påvirker føtal programmering, herunder tidlige tegn på barnets risiko for overvægt og livsstilssygdomme. Nina har nu sammenskrevet de mange resultater i en populærvidenskabelig artikel i Mælkeritidende. Den kan læses HER.

17. juni 2021

Nina Aagaard Poulsen fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet er i fuld gang med et projekt, hvis mål er at undersøge potentielle effekter af metan-reducerende tilsætningsstoffer på mælkens sammensætning og forarbejdningsmæssige kvalitet. En fin introduktion til projektet kan nu læses i Mælkeritidende - og bringes også HER. 

15. juli 2021

Lea Sletting Jakobsen fra DTU Fødevareinstituttet står i spidsen for et projekt, hvis mål er at undersøge, hvor mange sunde leveår, der tabes eller vindes ved ændringer i den danske befolknings indtag af mejeriprodukter. Forskerne har skrevet en introduktion til projektet i Mælkeritidende. Den kan du læse HER.  

15. juli 2021

Benedikte Grenov fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet står for projektet "Mælk og mikrobiota dysbiose i underernærede børn", der skal måle effekten af mælkeprotein og vallepermeat på reetablering af tarmens mikrobiota i underernærede/væksthæmmede/stuntede børn. De har skrevet en artikel i Mælkeritidende, som kan læses HER.  

30. september 2021

Professor Lotte Bach Larsen er projektleder på MIcroLink, hvor Aarhus Universitet sammen med DTU og Arla Foods undersøger forbindelsen mellem varmetolerante mikrobielle enzymer og kvalitet og holdbarhed af UHT mælk under lagring. Projektgruppen har skrevet en startartikel i Mælkeritidende, hvori projektet beskrives nærmere. Du kan finde artiklen HER. 

30. september 2021

Lektor Christian Würtz Heegard fra Aarhus Universitet arbejder sammen med bl.a. Deenanath Mangeshkar Hospitalet i Indien på at undersøge, hvordan en god B12-status hos gravide og spædbørn sikres bedst - via mælken eller ved indtag af vitaminpiller. Introduktionsartiklen kan læses HER. 

1. oktober 2021

MFF er atter klar med et nyt call. Ansøgningsfristen er fastlagt og er i år d. 25. november 2021. For mere information om ansøgningsproceduren, ansøgningsskemaet samt budgetskemaet, se HER. 

26. februar 2020

Så har MFF-bestyrelsen evalueret de 31 interessetilkendegivelser, som kom ind i slutningen af november 2019. Niveauet var også denne gang højt, og det var ikke nemt at vælge.

26. april 2020

Esben Skipper Sørensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet har sammen med hans forskergruppe arbejdet på Brain Milk-projektet fra 2016-2018. De har sammenskrevet resultaterne i en slutartikel i Mælkeritidende - som du kan læse HER.

19. august 2020

Projektet "Mikroflora og komælkstolerence" af Katrine Lindholm Bøgh er blevet afsluttet og i den forbindelse er en artikel publiceret i Mælkeritidende. Samlet set fremhæver projektet både varmebehandling og moderat hydrolyse som potentielle metoder til at producere effektive og sikre modermælkserstatninger beregnet til forebyggelse af komælksallergi hos spædbørn uafhængigt af deres tarmmikrobiota-sammensætning. Artiklen ses HER.

Læs desuden om projektet og dets andre publiceringer HER.

15. september 2020

Hanne C. Bertram er projektleder på et nyopstartet projekt, hvor det undersøges, hvorvidt mejeriprodukter ved strategisk fødevaredesign kan være en højeffektiv calciumkilde. Projektgruppen har skrevet en artikel i Mælkeritidende, hvori projektet beskrives nærmere. Du kan læse artiklen HER. 

4. februar 2019

Leif Skibsted og hans kollegaer fra Københavns Universitet har opsummeret resultaterne af deres projekt om calcium i en artikel udgivet af Mælkeritidende. Udvinding af laktose og proteiner fra valle giver udfældning af calciumsalte med forskellige problemer. Forskningsprojekt viser, at mineralerne kan gøres opløselige og udnyttes kommercielt til produkter mod knogleskørhed, ligesom rensning af procesudstyr bliver lettere. Du kan læse artiklen HER.

4. februar 2019

Fergal Rattray og hans kollegaer fra Københavns Universitet er nu i gang med at undersøge hvordan en reduktion i saltindholdet i ost og en øget modningstemperatur på ostelageret påvirker ostens mikrobiologi og holdbarhed. Det har de nu skrevet en kort artikel om i Mælkeritidende. Du kan læse artiklen HER.

6. februar 2019

Så har MFF-bestyrelsen evalueret de 31 interessetilkendegivelser, som kom ind i slutningen af november 2018. Niveauet var højt og det var ikke nemt at vælge.

Bestyrelsen har fagligt prioriteret følgende projekter:

Milena Corredig, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet:
Forståelsen af centrale processeringsparametre for at designe nye, forbedrede funktionelle mælkeproteinkoncentrater (FILTRATE)
Formål: At forstå hvordan processering påvirker mælkeproteinkoncentrater, at klarlægge de mest kritiske procesbetingelser samt at finde muligheder for at udnytte dem i industriapplikationer.

Lilia Ahrné, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet:
Mekanismen bag dannelse af kogestabile mælkegeler (GELCOOK)
Formål: At forstå mekanismen bag, hvorfor en kombination af varmebehandling og syrning kan give mejeriprodukter med god stabilitet og mulighed for anvendelse som alternativ til kød.

Søren Balling Engelsen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet:
Forbindelser med lav molekylvægt i mælke- og mejeriprodukter - en potentiel ny kilde til "added value" produkter (MilkStreamValue)
Formål: At etablere præcise og reproducerbare målinger af mindre mælkekomponenter, herunder hidtil ukendte fraktioner såsom ikke-protein nitrogen (NPN). Derudover vil projektet etablere den første omfattende mælke-metabolom-database.

Rasmus Bro, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet:
Automatiseret analyse af aromaprofiler med machine learning (Auroma)
Formål: At udvikle en automatiseret dataanalyse til behandling af data fra aromaanalyser ved hjælp af machine learning og kemometrisk dataanalyse.

Finn Kvist Vogensen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet
Forudsigelse af bakteriofagproblemer på ostemejerier (PhageWarn)
Formål: At udvikle matematiske modeller der, baseret på hurtige analysedata, kan forudsige, hvornår syrningsproblemer opstår.

Lene Jespersen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet:
Forebyggelse af gærkontamineringer i fermenterede mejeriprodukter for forbedring af kvalitet og holdbarhed (Improve Dairy Life)
Formål: At identificere og karakterisere fordærvelses-gær isoleret fra mejeriprodukter, samt at undersøge hvorledes deres vækst og fordærv påvirkes af mælkematrixen, interaktioner med starterkulturer og opbevaringsforhold. Der udarbejdes prædiktive modeller til bestemmelse af holdbarheden af syrnede mejeriprodukter.

Mark Manary, Project Peanut Butter/Washington University, Missouri
Mælks betydning i underernæring – er det laktose eller protein? (Milk Matters)
Formål: At undersøge – i en gruppe moderat akut underernærede børn i Malawi – om laktose, mælkeprotein og kombinationer af disse to påvirker deres vækst, permeabilitet af deres tarme og om indholdsstofferne kan være med til at restituere mave-/tarmsundheden.

Christian Würtz Heegaard, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Indtagelse af mælk, graviditetsudkomme og vitamin B12 (Improvit2)
Formål: At undersøge, hvordan en god B12-status hos gravide og spædbørn sikres – og er der forskel på B12 indtaget via mælken eller via en vitaminpille?

Mette Hansen, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet:
Morgenmad til unge piger – strategi mod overvægt og forbedring af tarmens mikroflora (Ny-start)
Formål: At undersøge effekten af at spise en proteinrig morgenmad i en gruppe af overvægtige unge piger, som typisk ellers springer morgenmaden over. Desuden undersøges effekten af en mere omfattende livsstilsændring, hvor den proteinrige morgenmad kombineres med træning.

30. september 2019

MFF er nu klar med det næste call. I år er der helt ekstraordinært kommet et nyt emne ind, nemlig "Klimavenlige fodringsformers påvirkning af mælkens funktionalitet, kvalitet og smag". 

23. februar 2018

Leif Skibsted og hans kollegaer på Københavns Universitet og Brasilien har netop fået publiceret nogle af deres resultater fra projektet ’Calcium i valleprocesser. Teknologi og produkter’ i tidsskriftet Food Research International. Artiklen er første bud på, hvordan man kan lave supermættede calciumopløsninger. Tanken er, at supermættede calciumopløsninger kan bruges til at sikre en højere biotilgængelighed af mælkens calcium, hvilket er vigtigt for bl.a. knoglemineralisering og knogleheling.
Artiklen kan læses her. 

23. april 2018

Arne Astrup og hans kollegaer på Københavns Universitet har opsummeret resultaterne af deres projekt "Helbredseffekt af højt indtag af ost - betydning af fermenteringsmetode og fedtindhold". Her er konklusionen, at også fede oste godt kan høre hjemme en sund kost. Læs hele artiklen her.

7. maj 2018

Anni Bygvrå er projektleder på et nystartet projekt om tørring af yoghurtpulver. Projektgruppen har skrevet en kort artikel til Mælkeritidende, som beskriver, hvad projektet går ud på. Du kan læse artiklen her.

7. maj 2018

Katrine Lindholm Bøgh fra DTU Fødevareinstituttet har nu afsluttet et projekt, hvor det er blevet undersøgt, om det er muligt at forebygge og behandle komælksallergi ved at ændre den måde, man fremstiller modermælkserstatningerne på. Dyreforsøg har vist, at modificering af modermælkserstatning, fx ved en varmebehandling, hvor proteinerne delvist udfoldes og aggregeres, kan modificere produkternes allergi- og toleranceinducerende egenskaber. Du kan læse Katrines opsummering af resultaterne her.