Er der hormoner i mælken?

På baggrund af historier fra især USA, tror nogle forbrugere, at der i vid udstrækning anvendes hormoner i den danske mælkeproduktion. Men er der hormoner i mælk? Og er det farligt for forbrugerne? Svarene får du her i artiklen.

Lad os starte med at slå en ting fast: Det er forbudt at give køer væksthormoner i Danmark. Og derfor anvendes der ikke væksthormoner i Danmark - hverken til at øge køernes mælkeproduktion eller for at kødkvæg skal få mere kød (muskler) på kroppen.

Af og til er hormonbehandlinger nødvendige

I ganske særlige tilfælde er det tilladt at anvende andre hormoner til f.eks. malkekvæg. Det er kun dyrlæger, der må anvende hormoner og først når han eller hun har undersøgt koen og vurderet, om koen har gavn af en hormonbehandling. Dyrlægen kan f.eks. vælge at give en ko binyrebarkhormoner, hvis dens appetit pludselig forsvinder og koens energibalance bliver negativ. En sådan ko er faktisk syg - og her vil en hurtig indgriben med en hormonbehandling kunne gøre koen rask igen.

I andre tilfælde kan dyrlægen vælge at hormonbehandle en ko, hvis den har problemer med at komme tilbage i sin cyklus efter kælvning. Her anvendes reproduktionshormoner. Men når det drejer sig om økologiske køer, så er lovgivningen en tand strammere. Her er det er nemlig ikke tilladt at styre reproduktionscyklus og brunst med hormoner. De økologiske køer må kun få hormoner, når der er tale om deciderede sygdomstilfælde.

Hvad er hormoner?

Hormoner er naturligt forekommende kemiske forbindelser (signalstoffer), der udskilles i kirtler i koens (og menneskers) krop. Hormonerne transporteres videre med blodet til specifikke organer, hvor de som kemiske budbringere eller signalstoffer sætter gang i særlige stofskifteprocesser. Et almindelig kendt hormon er insulin. Hormoner er meget anvendt til behandling af en lang række sygdomme og lidelser, både hos dyr og mennesker.


Kan hormoner skade forbrugerne?

Anvendelse af hormoner til malkekøer har gjort nogle forbrugere utrygge ved at indtage mejeriprodukter. Men denne utryghed er faktisk ubegrundet.

I Danmark har vi en skrap lovgivning om hvilke hormoner, der må bruges i de forskellige situationer. Hormonerne bliver kun brugt under særlige omstændigheder, dvs. der skal være et medicinsk behov, før hormoner må anvendes. Og det, sammen med tilbageholdelsestiden, betyder, at forbrugerne ingen grund har til at være bekymret med hensyn til hormoner i mælk og andre mejeriprodukter.
- Peter Raundal, Dyrlæge, SEGES


Tilbageholdelsestider

Hvis en dyrlæge har behandlet en ko med hormoner, så må mælken ikke sendes fra gården og til mejeriet og dermed ud til forbrugerne. Det betyder, at den pågældende ko skal sættes i karantæne i en vis tid - denne tid kaldes tilbageholdelsestiden. 


Er der hormoner i mælken?

Der vil altid være naturligt forekommende hormoner i mælken, fordi koen, lige som mennesker, producerer sine egne naturlige hormoner i kroppen. Men det er værd at bemærke, at hormonerne er til stede i mælken i en meget lav og naturlig mængde - og i en mængde som på ingen måde er farlig for os mennesker. Den mængde, der findes i mælken, er meget lavere end den mængde vores egen krop hele tiden producerer.

Læs mere om myten om hormoner i mælk


I USA og Australien er hormonlovgivningen noget mere liberal - her er det tilladt at give køer væksthormoner. Dette er som tidligere nævnt ikke tilladt i Danmark og i hele EU, og derfor er der ingen risiko for, at eventuelt kunstigt tilførte væksthormoner ender i mælken og efterfølgende indtages af forbrugerne. Læs mere om mælkens kvalitet og sikkerhed her.

SEGES Innovation er en uafhængig, non-profit forsknings- og innovationsvirksomhed, der i mere end 50 år har arbejdet for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion.
SEGES Innovation er placeret i Skejby ved Aarhus og har flere mindre satellitafdelinger rundt omkring i landet.

 

Læs mere om dyrevelfærden i mejeribruget her