Mejeri driver økologi og spiller derfor en væsentlig rolle for regeringens øko-ambition
Mælk spiller en central rolle for økologien i landbruget og i kølediskene i Danmark og resten af verden. Og dermed også for regeringens ambitioner som beskrevet i Strategi for økologi. Vi ser i mejerisektoren frem til at være en væsentlig del af den fortsatte udvikling for økologien.
Sådan skriver Mejeriforeningens adm. direktør Henrik Damholt Jørgensen i et debatindlæg i Altinget 15. januar 2024.
Indlægget er blandt andet en kommentar til regeringens nye Strategi for økologi, som trækker tre af regeringens politiske mål på området op: Det økologiske areal i Danmark skal fordobles frem mod 2030. Der skal ske en fordobling i afsætningen af økologiske produkter i Danmark, og den videre udvikling af den økologiske fødevaresektor skal understøttes af eksport.
Henrik Damholt Jørgensen pointerer i indlægget, at mælk, mejeri og økologi er tæt forbundne, som blandt andet disse tre faktorer afspejler:
For det første er mælk forbrugernes indgang til økologi. For det andet er en meget stor del af de økologiske marker i Danmark er knyttet til en gård med økologisk mælkeproduktion, og for det tredje er mejeriprodukter Danmarks største økologiske eksportvare.