Mælkens næringsstoffer giver nogle klimafordele

Mælk får ofte skyld for at være adskillige gange mere klimabelastende end fx plantedrikke. En oversigt fra Aarhus Universitet tegner et mere nuanceret billede af de forskellige drikkevarers CO2-udledning.

Det er en velkendt sag, at mælk og mejeriprodukter har en klimaudfordring på grund af malkekøernes udslip af metangas. Havre-, mandel- og andre plantedrikke har ikke helt de samme udfordringer, og bliver af samme grund opfattet som betydeligt mindre belastende for klimaet end mælk. I runde tal mellem 2 og 6 gange mindre alt efter hvilken plantedrik, der er tale om.

Men dykker man ned i tallene og – ikke mindst - indholdet af næringsstoffer i mælk og plantedrikke, tegner der sig et noget mere nuanceret billede af klimabelastningen. Det fremgår af en oversigt, som Ph.d.-studerende Marije Akkerman og post.doc. Jesper Malling Schmidt fra Aarhus Universitet har udarbejdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser på området. Resultatet præsenteres i nedenstående tabel, som sammenligner indholdsstoffer og CO2-udledning for to typer komælk og fire plantedrikke.

I kolonnen ’C02-udledning pr. kg/liter drik’ fremgår det tydeligt, at komælk har klart den største udledning. Kigger man derimod på indholdet og kvaliteten af næringsstoffer i de forskellige drikke, tegner der sig et noget andet billede. Fx i rubrikken ’C02-udledning pr. kg protein’, hvor havre- og risdrik har en markant højere klimabelastning end de øvrige drikke. Henholdsvis 2 og 15 gange mere end komælk, hvilket skyldes disse drikkes relativt lave proteinindhold – og mælkens høje indhold af protein.

”Virkeligheden er ikke sort/hvid”

Men hvorfor fokusere på protein i denne sammenhæng? Er det ikke bare en fiks måde til at få mælken til at fremstå mere klimavenlig?

”Overhovedet ikke,” lyder det fra ernæringschef for mejeri i Landbrug & Fødevarer, Merete Myrup. ”Det giver rigtig god mening at se på koncentrationen af næringsstoffer som fx protein i en klimaberegning. Når folk drikker et glas mælk eller plantedrik er det jo ikke kun for at slukke tørsten, men i høj grad på grund af de indholdsstoffer, de får i den pågældende drik.”

”Den klassiske komælk har et naturligt og relativt højt indhold af calcium, protein og andre vigtige næringsstoffer. Betydeligt højere end i de fleste plantedrikke. Der skal populært sagt drikkes nogle flere glas plantedrik for at få den samme mængde vitaminer og næringsstoffer som i et glas mælk, og det får selvfølgelig betydning for klimaregnskabet”, siger hun, og tilføjer, at det derfor giver et skævt billede af klimabelastningen at sammenligne drikkene én til én.

”Det betyder omvendt ikke, at mælken pludselig er det mest klimavenlige, man kan indtage. Men det viser at virkeligheden ikke er så sort/hvid, som nogle vil gøre den til,” tilføjer hun.

Mere – og bedre - protein

Men ikke nok med, at der er mere protein i mælk. Den ernæringsmæssige kvalitet af mælkeproteinet er også højere end i de proteiner, man finder i planteprodukter. Hvor meget bedre mælkeproteinet er, kan man se i tabellen under overskriften DIAAS. DIAAS er et mål for proteinkvaliteten baseret på fordøjeligheden og sammensætningen af aminosyrer i proteinet. Her ligger mælken helt i top.

Næringsindhold og indflydelse på klimaet for plantebaserede drikke og komælk

Kilde: Marije Akkerman og Jesper Malling Schmidt, Aarhus Universitet institut for Institut for Fødevarer, Fødevarekemi og -teknologi.

Baggrundskilder: 1. Langvad og Myrup (2018) Plantebaserede drikke. mejeri.dk/sundhed/kostanbefalinger/plantebaserede-drikke 2) Sousa and Kopf-Bolanz (2017) Nutritional Implications of an Increasing Consumption of Non-Dairy Plant-Based Beverages Instead of Cow’s Milk in Switzerland. Journal of advances in dairy Research 5; 197 3) Grand and Hick (2017): A comparative LCA of Milk and Plant-based Alternatives. Presentation at ISIE/ISST Joint Conference June 27th 2017, Chicago, IL, USA 4) Smedman et al (2010) Nutrient density of beverages in relation to climate impact, Food & Nutrition Research, 545