Den danske mejeribranche samler sig om klimatjek til gårdene
Mejeribranchen i Danmark arbejder på en række fronter til gavn for klimaet, og branchen ønsker at kunne dokumentere arbejdet med at nedbringe klimaaftrykket fra gård til køledisk. Derfor har
Mejeriforeningen nu besluttet at stille en fælles branchemodel for klima-tjek til gårdene til rådighed for alle medlemsmejerier. Modellen og værktøjet, der udbydes, baserer sig på internationale standarder og er udviklet til og allerede i brug hos Arla.
Mejeriselskaberne og mælkeproducenterne i Danmark arbejder på mange fronter på at reducere klimabelastningen.
På mejerierne handler det om nye grønne energikilder, sol, vind og biobrændstoffer, og om bedre håndtering af affald, genbrug af vand og indførsel af nye, miljøvenlige emballager. Det handler også om at klimaoptimere transport af både rå mælk og færdige mejeriprodukter.
Er i fuld gang på mejerierne
Hver især har mejerierne de seneste år også taget initiativer på de gårde, der leverer mælken til mejerierne - initiativer, der har betydning for natur, biodiversitet og klima-aftryk. Omkring 86 procent af et mejeriprodukts klimaaftryk er drivhusgasser fra mælkeproduktionen på gården. Derfor ønsker mejerierne også at gøre en indsats dér.
Branchemodel stilles til rådighed
Derfor stiller Mejeriforeningen nu en branchemodel for klima-tjek til gårdene til rådighed for alle medlemsmejerier. Modellen og værktøjet, der udbydes, baserer sig på internationale standarder og er udviklet til og allerede i brug hos Arla. Modellen hviler på standarder fra den internationale mejeriorganisation IDF, er 3. parts valideret og kan bruges til opfølgning på Science Based Targets.
”Dansk mejeribrug har længe arbejdet med bæredygtighed og klima, og vi er blandt de førende internationalt, når det handler om lavt klimaaftryk fra mælkeproduktionen. Hvert mejeriselskab har egne initiativer på området, som vi nu bygger ovenpå - når vi som branche tager dette fælles greb om fremtiden ud udbyder klimatjek til alle,” siger Steen Nørgaard Madsen, som er formand for Mejeriforeningen.
Dokumentation for reduktionerne på tværs af branchen
”Det nye her er ikke, at mejeribruget arbejder med klima-reduktioner - det har vi gjort længe," siger Steen Nørgaard Madsen.
"Det nye er, at der på tværs udbydes en fælles model for klimatjek til gården som en del af mejeribrugets målrettede indsats med skridt for skridt at opnå et lavere klimaaftryk fra dansk mælk og danske mejeriprodukter. Den fælles model sikrer ensartet dokumentation af de fremskridt, vi gør i det danske mejeribrug,” siger Mejeriforeningens formand, som anerkender Arla for at stille modellen til rådighed for hele branchen.
”Nu er det op til hvert mejeri at tage stilling til, om de sammen med deres landmænd ønsker at gøre brug af modellen til at dokumentere arbejdet med klimareduktioner” siger Steen Nørgaard Madsen.
Én metode, der kan bruges af alle mejerier
Mejeriforeningen repræsenterer 30 mejerivirksomheder, heraf 13 mejerier, der modtager mælk direkte fra de i alt 2.400 danske gårde, der producerer mælk. Landmændene på gårdene har tilsammen cirka 556.000 malkekøer, som årligt producerer ca. 5,7 mia. kilo mælk. Det er alle disse gårde og køer, der fra 2024, via deres mejeri, kan bruge klimatjek-værktøjet.
”Vi ønsker som branche at kunne dokumentere indsatsen og reduktionerne år for år med en internationalt anerkendt, eksternt valideret metode, så de danske resultater kan bruges og deles med kunder og forbrugere over hele verden, hvor der også i fremtiden vil være stigende efterspørgsel efter sunde og nærende fødevarer som vores mejeriprodukter,” siger direktør for Mejeriforeningen, Henrik Damholt Jørgensen og tilføjer:
”Med klimatjek kan mejerierne sammen med deres landmænd gå konkret og systematisk til værks i arbejdet med at sænke klimaaftrykket fra gårdens produktion af mælk og dermed i sidste ende af danske mejeriprodukter. Det er også positivt, at landmændene dermed får anerkendt dokumentation for effekten af det klimaarbejde, de gør på gårdene.”
Mejeriforeningen arbejder desuden for, at metoderne i Klimatjek integreres i brancheværktøjet ESGreentool fra SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, så hver gård både kan se klimaaftrykket for mælken og for gårdens samlede produktion - også den, der ikke er koblet til køerne.
• Dansk mejeribrugs klimaambition er at reducere udledningen af drivhusgasser i tråd med målene i Paris-aftalen - det vil sige en 35 procents reduktion fra scope 1 + 2 i perioden 2022-2030. For scope 3 fastlægger branchen sit mål ultimo 2023.
• Ud over at arbejde med at reducere aftrykket fra transport, energi og emballage, arbejder mejeribrugets også med at sænke aftrykket fra den store råvare: Mælken, som er en del af mejeriernes scope 3.
• Klimatjekket er udviklet af Arla og bygger på The International Dairy Federation’s Guideline on Carbon Footprint for Dairy.
• Klimatjek kan fra 2024 bruges via Mejeriforeningen og potentialet er dermed alle ca 2.400 mælkeproducenter i Danmark. Det er op til hvert enkelt mejeri at tage stilling til, om modellen skal anvendes.
• Mejeriforeningen har 30 mejerivirksomheder som medlemmer, både andelsmejerier og privatejede selskaber. De indvejer tilsammen 5,7 mia. kilo mælk.
Mejeribranchens scopes:
SCOPE 1 = Alle direkte udledninger, som mejeriet kontrollerer direkte - dvs mejeriets egen transport og direkte udledninger fra produktionsanlæg.
SCOPE 2 = Indirekte emissioner i forbindelse med den energi (el og varme), som mejeriet indkøber.
SCOPE 3 = Alle øvrige indirekte emissioner fra kilder, som virksomheden ikke selv ejer eller kontrollerer direkte. De dækker emissioner fra indkøbte varer og tjenesteydelser. Det er emballage og indkøbt transport fra eksterne. Den største post er drivhusgasudledningen forbundet med den indkøbte rå mælk. Udledningen ved den rå mælk dækker over drivhusgasser fra køernes fordøjelse, opbevaring af husdyrgødning, energiforbrug, produktionsmidler og tørvejord, samt produktion og indkøb af foder; sidstnævnte omfatter også gødning til dyrkning af foder og indkøbt foder samt transport af indkøbt foder.