Regulering af den primære proteinaggregering og -struktur i forbindelse med ostefremstilling
Formålet med projektet var at øge mulighederne for at forbedre ostekonsistens gennem etablering af en vidensbase.
Af: Grith Mortensen
Projektet undersøgte mulighederne for at forbedre ostekonsistens gennem etablering af en vidensbase om styring af det først dannede kaseinnetværks struktur og mekaniske egenskaber.
Der tages udgangspunkt i modeloste fremstillet af ultrafiltreret mælk, under anvendelse af pH og saltindhold typisk for Feta, Camembert og Danbo oste.
Ved at undersøge i hvilket omfang den unge modelosts struktur kan styres forventer vi at afdække nye muligheder for at regulere konsistens i ost fremstillet af ultrafiltreret mælk.
Projekt: 1999 - 2002
Budget: 700.000 DKK
Intern finansiering: Mælkeafgiftsfonden
Projektleder: Karsten Bruun Qvist
Institution: KVL, Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet
Publikationer og præsentationer
Mælkeritidende (2003) 15.