Permeat som ernæringstilskud efter moderat fejlernæring

Formålet med projektet var; 1) at verificere normalisering af elektrolytforstyrrelser ved at re-ernære med permeat, 2) at teste tarmfunktion og integritet ved at re-ernære med permeat, 3) at studere vækst og kropssammensætning ved re-ernæring med permeat, 4) at bestemme hovedeffekter og additive virkninger af laktose og mineral fra permeat.

Af: Grith Mortensen 

Moderat underernæring påvirker cirka 33 mio. børn, og mange dør af følgesygdomme som konsekvens af deres underernæring. Vi er begrænset i vores forståelse af patogenese og restitution efter moderat underernæring, hvilket til dels skyldes etiske og praktiske vanskeligheder forbundet med at udføre randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg i denne sårbare gruppe. Ernæring til at støtte restitution af sådanne personer kræver særlig opmærksomhed, da underernæring inducerer grundlæggende hud-, tarm-, lever-, nyre-, hjerte- og metaboliske dysfunktioner. Det er velkendt, at mælkeprodukter er vigtige i forebyggelse og behandling af svær underernæring, hvorimod mælkeprodukternes potentiale ved moderat underernæring er mindre godt beskrevet. Som et alternativ til studier i underernærede børn, har vi for nylig udviklet en grise-model for fejlernæring og re-ernæring (Lykke et al., 2013, Hother et al., 2014). Denne model kan bruges til at identificere velegnede mælkediæter, som både har høj biologisk kvalitet og en pris, som muliggør udbredt brug i lavindkomstlande.

”Permeat", som er den resterende mælkefraktion efter protein og fedt er blevet anvendt til andre mejeriprodukter, er en oplagt ernæringsmæssig kilde til laktose og essentielle mineraler. Vor hypotese er, at makro- og mikromineraler i permeat bidrager til at stabilisere elektrolytforstyrrelser i den akutte re-ernæringsfase, og at laktoseindholdet støtter gendannelsen af normal tarmfunktion via effekter på slimhinden og på tarmens mikrobiota. Re-ernærings-diæter med permeat kan potentielt få betydning, ikke bare for underernærede børn, men også for underernærede ældre borgere og hospitaliserede patienter.

Projekt: 1. januar 2015 - 31. juli 2017

Budget: 1.634.000 DKK

Finansiering: Mejeribrugets ForskningsFond

Projektleder: Thomas Thymann, Lektor

Institution: Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Deltagere: Per Torp Sangild, Professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

 

 

Publikationer og præsentationer

Startartikel om projektet publiceret i Mælkeritidende;

Mælkeritidende 2016 nr. 7


Slutartikel om projektet publiceret i Mælkeritidende:

Mælkeritidende 2018 nr. 17

Læs mere om projektets resultater i slutrapporten 

Slutrapport nr. 2018-156

Grith Mælk 1

Grith Mortensen

Chefkonsulent, Branchesekretariat mejeri, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40964114

E-mail: gmo@lf.dk