Hvad er Bovaer og er der Bovaer i koens mælk?
Bovaer er et fodertilsætningsstof til køer, som kan sænke koens produktion af metan med 27 procent, og dermed reducere klimaaftrykket.
Læs hvad myndighederne siger om Boaver her: Fødevarestyrelsen: Bovaer er sikkert
Her står blandt andet at:
- Der er ikke grund til sundhedsmæssig bekymring for mennesker og dyr eller for miljøet.
- Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød.
- EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.
Der er ikke Bovaer i mælk og mejeriprodukter
I vommen på køerne bliver Bovaer hurtigt nedbrudt til nogle meget simple molekyler, så der er ingen spor af stoffet i mælken. Der er ikke Bovaer i mælk fra koen, og derfor er der heller ikke noget i mejeriprodukter.
Godkendt på baggrund af forskning og tests i 15 år
Bovaer er godkendt af EFSA, som er Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og af de danske myndigheder. Fødevarestyrelsen har tidligere givet denne udtalelse:
”Bovaer er for nuværende det eneste metanreducerende fodertilsætningsstof, der har opnået EU-godkendelse efter en omfattende risikovurdering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), hvor effektivitet, dyresundhed og fødevaresikkerhed er i fokus. Godkendelsesprocessen er en nøje og langvarig procedure, der strækker sig over flere år. Producenten skal dokumentere stoffets sikkerhed for dyrene, brugerne, forbrugerne og miljøet, samtidig med at den ønskede metan-reducerende effekt skal påvises", skriver Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen skriver også:
"En EU-godkendelse af et metan-reducerende fodertilsætningsstof som Bovaer indikerer, at stoffet er blevet grundigt vurderet og anses for sikkert i overensstemmelse med de høje standarder for dyresundhed og fødevaresikkerhed, fastlagt af EFSA og EU-lovgivningen. Bovaer er således godkendt til brug i EU og markedsføres allerede.”
Bovaer er bevet testet i laboratorier og praksis i kvægbesætninger de seneste 15 år. Det er godkendt til brug i 68 lande, og det bruges til køer i lande som blandt andet Holland, Sverige, Norge, Finland, Slovakiet, Tyskland, Polen, Spanien, Australien, USA, Mexico, Brasilien, Chile og Frankrig.
Lovkrav
Konventionelle køer fodres ikke nødvendigvis med Bovaer, og ikke nødvendigvis hele året: Lovkravet er, at danske konventionelle malkekvægs-brug med mere end 50 køer fra 2025 skal anvende enten Bovaer i foderet i 80 dage om året eller ekstra fedt hele året til lakterende køer. Landmanden kan derudover frivilligt vælge at søge tilskud til at fodre med Bovaer hele året. Derved opnår landmanden – og Danmark - en større klimagasreduktion end ved lovkravet alene.
Også til køer der græsser om sommeren
Køer kan godt komme på græs, selvom de fodres med det metanreducerende fodertilskud. Lovkravet kræver 80 dage om året, og disse dage kan placeres i vinterhalvåret, hvor køerne alligevel er på stald, dvs januar-marts samt oktober-december. Alternativt kan køerne fodres med fedt.
Økologien
I og med at Bovaer er et kunstigt stof, kan det ikke bruges til at skabe klimareduktioner i det økologiske landbrug. Til økologiske køer forskes der i at finde og dokumentere fodertilsætningsstoffer som kan bruges i økologien. Dokumentationen gælder, som for for eksempel Bovaer, både klimaeffekten og at der ikke er en negativ påvirkning af koens sundhed eller koens mælk.