Resultater ved International Food Contest 2022
De tre vinderne af International Dairy Contest 2022 blev følgende:
Konsummælk: ísey Skyr Crème Brûlée fra MS. Selfossi
Dommernes bemærkning:
Smagen er frisk og let syrlig med en fin afbalanceret Crème Brûlée smag. Det er tydeligt, at denne skyr er produceret af dygtige mejerifolk. Mild og enkel velsmag, når man har lyst til et sundt mellemmåltid.
Smør & blandingsprodukter: Bregott Havsalt - smørbar fra Götene Smör och Blandprodukter
Dommernes bemærkning:
Her har vi den perfekte blanding af frisk kærnet fløde og rapsolie. De mange knasende stykker havsalt fremhæver den let syrlige smag. - Smagen, den smukke gule farve og den perfekte smørbarhed gør denne Bregott til en gave for ethvert stykke brød. Kort sagt - godt håndværk.
Ost: Maasdammer 45+ ”Svensø” fra Taulov Mejeri
Dommernes bemærkning:
En flot ost med store runde huller – præcist som en Maasdammer skal være. Smagen er dejlig sød med en anelse nøddesmag, hvilket fortæller os, at det er dygtige fagfolk, der har sikret, at både produktions- og modningsprocessen er gennemført med stor passion.
Vinderne af International Dairy Contest 2022
Konsummælksprodukter
Smør og blandingsprodukter
Ost